Åbningstider
Endnu en spillerunde går på hæld i EPL og med den vel overstået for North, har de nu sikret sig en plads til slutspillet.

Skrevet af: rijaH, 27. april 2017 12.00

Danskerne har igen været i kamp i ESL Pro League, og nu da de har spillet ugens kampe, er det tid til at se på en status. Endnu fire kampe for de udenlandske hold mangler der dog at blive spillet i denne spillerunde, men danskerne kan der nu gøres status for.

Gårsdagens kamp for North kunne sikre dem en plads i slutspillet og med et mere end overbevisende spil, gjorde de netop det. Det svenske hold Ninjas in Pyjamas kunne hverken gøre fra eller til mod North, som mere eller mindre kørte dem over.

Astralis ligger også i toppen, men her skulle de vinde to maps for at sikre den vigtige top 6 i tabellen. Det blev dog kun til en enkelt sejr, så de to sidste kampe bliver vigtige for holdet. De møder EnVyUs i sidste spillerunde, som først spilles fra den 9. maj grundet IEM Sydney og DreamHack Austin.

Heroic har dog en del at indhente, hvis de vil sikre sig en top 6. De har dog til forskel for North og Astralis, fire kampe endnu der skal spilles. Så det kan altså lade sig gøre for dem, at hive den vigtige placering i hus, trods to nederlag igår, men de skal altså tage fire sejre i træk.