Åbningstider

Dit træningscenter
start 2. januar 2018

I Arena Aabenraa er din træning og din sundhed det vigtigste for os. Med et medlemskab til Arena Aabenraas træningscenter kan du benytte området med træningsredskaber og deltage på diverse hold, indoor cycling, Aquahold mm. Medlemskabet inkluderer endvidere fri adgang til svømmehallen i offentlig åbning på hverdage, herunder brug af sauna, dampbad mv.
Fra den 1.- 31. december 2017 kan du købe 3 måneders medlemskab til kampagnepris 957,00 kr. og få oprettelsen til 0 kr. (normalpris 249,00 kr.).
Herefter overgår du automatisk til NETS medlemskab 319,00 kr./mdr. Se alle typer af medlemskab og priser HER.

Vi tror på, at motion og træning er for alle – uanset alder. Vi giver dig mulighed for at træne målrettet og effektivt, vi sørger for kvalitetsudstyr til din træning og et motiveret team af instruktører som står klar til at vejlede og undervise dig.

I Arena Aabenraa træningscenter kan du træne uanset om du er nybegynder, motionist eller om du er vant til at træne.

Vi leverer professionel rådgivning og vejledning til din træning og kommer du som ny, sikre vi du får succes fra dag 1. Du kommer til at træne og deltage i et fællesskab, hvor velvære, energi, glæde og overskud er nøgleord.

Plads til forskelle

I Arena Aabenraa træningscenter, vil du få rig mulighed for aktivt at kunne vælge imellem forskellige træningstyper. Vi er alle forskellige og vi motiveres af forskellige ting.

Om du motiveres af, at træne på egen hånd, eller synes at det er sjovt at træne på hold i små grupper, har vi et motionstilbud til dig.

mange muligheder

I Arena Aabenraa vil vi skabe livskvalitet for dig og din familie.

Vores medlemskaber giver dig mulighed for, at du kan benytte alle husets trænings-faciliteter inkl. hold, svømmehal, sauna og dampbad.

Arena Aabenraa har altid en varieret holdplan, tilbud om spændende motions-aktiviteter, samt lækre take-home tilbud fra vores café.

Et stærkt team

I Arena Aabenraa har vi et stærkt team af engagerede instruktører og medarbejdere.

Vores instruktør team består udelukkende af personer med passion, energi og godt humør og naturligvis har alle uddannelse og viden inden for specifikke træningsområde.

Vi er der for sin skyld og vil gerne sikre, at du opnår dine mål.

motion og træning

I træningsområdet kan du træne muskel- og kredsløbstræning på egen hånd.

I Arena Aabenraa træningscenter finder du professionelt udstyr af mærket Cybex, som bliver omtalt som værende verdens bedste udstyr. Kun det bedste er godt nok.

Udstyret er helt nyt og du vil finde en bred vifte af forskellige styrketræningsmaskiner. Alt lige fra plate- og stackloaded udstyr, kabeltræk og frie vægte samt cardiomaskiner til bl.a. opvarmning, træning af løb, distance og puls træning.

Vi vejleder dig gerne i maskinerne og du har altid mulighed for, at få skræddersyet et personligt program som passer til dig og dine mål.

gruppetræning, aqua- & indoor cycling hold

I Arena Aabenraa træningscenter finder du en varieret holdplan, med mange traditionelle holdtyper samt holdtyper som følger de nyeste trends inden for sundhed og træning.

På mange af vores hold undervises du i mindre grupper. Dette medfører, at du får en høj kvalitet i din træning.

Instruktøren er dig nær, og kan dermed vejlede dig under træningen med justeringer og tilretninger af øvelserne. På den måde opnår du de bedst mulige resultater.

Holdene er opdelt efter bl.a. intensitet/puls, nogle hold foregår i en mindre sal med instruktør og vejledning, andre hold i vand (Aqua hold), på WATT cykler (indoor cycling), eller udendørs (outdoor) eks. på fitness spottet foran Arena Aabenraa.

Funktionelt & outdoor

I træningsområdet indendørs kan du træne funktionelt med eks. jumpboxe, kettlebells, medicinbolde mv. Foran Arena Aabenraa finder du et udendørs trænings spot som en del af Ramblaen. Trænings spottet kan du benytte helt gratis. Vejledning til området finder du på udstyret. Endvidere kan du via din mobiltelefon, downloade apps til din træning. Der tilbydes gratis fælles træninger på udendørs trænings spot ca. en gang hver måned. Dato og tid annonceres på vores Facebook side.