Åbningstider

Workout & Yoga

I Arena Aabenraa finder du en række ”Workout & Yoga hold” hvor indholdet enten er målrettet effektiv muskeltræning, en kombination af puls- og muskeltræning, sportsspecifik træning eller yoga hold i Body & Mind genren.

Workout – funktionel toning

En muskeltræningstime, hvor der primært er fokus på toning af de store muskelgrupper, herunder også træning for mave/ryg samt core muskulaturen. På timen vil træningen være med egen kropsvægt men også med redskaber som bodybar/vægtstænger, håndvægte, elastikker mv. En time hvor alle kan deltage. Instruktøren sørger for et varieret program, god musik til øvelserne og høj effektivitet. En time der kan mærkes og ikke mindst med tiden ses og som styrker dit bevægeapparat, rotationer og generelt funktionalitet.
 

Workout Golf – fysisk træning målrettet til golfspillere.

Til Workout Golf er der fokus på balance, rotation, styrke og mobilitet.

Med Workout Golf træning kan du:

  • gå ned i handicap
  • undgå overbelastning
  • forbedre din stabilitet (core)
  • minimere risikoen for skader
  • øge din kropsbevidsthed
  • få mere energi og overskud i hverdagen

Workout Golf er for alle, og du kan deltage uanset fysik, alder eller golf handicap. Holdet er for begge køn, så tag ægtefælle, nabo, din ven eller kæreste med til træning.

Workout Golf træningen er også for dig som sætter pris på at kunne opretholde den sociale kontakt til de personer du normalt møder og spiller sammen med i golfsæsonen.

 

Mor i form motion og workout

Du kan starte op efter den obligatoriske otte ugers undersøgelse.
Tag dit barn med og gå til og fra øvelserne efter behov.

Mor i form motion og workout er en times træning for dig, som skal tilbage i form efter fødsel. Timen indeholder både konditionstræning, samt muskeltræningsøvelser og der vil være stor fokus på opstrammende og stabiliserende øvelser. Vi afslutter naturligvis med udstrækning og afspænding af relevante muskelgrupper. Du får sved på panden, så husk at medbringe vanddunk og håndklæde.

Vel mødt til en sjov og effektiv træningstime efter din fødsel.

Barnevognen kan du tage med ind i Arena Aabenraa. Spørg gerne i caféen hvor den skal parkeres.

 

Yoga

Astanga Yoga for begyndere – 90 min

Bliv stærk, smidig og få større ro, mere overskud og bliv en gladere, mere harmonisk version af dig selv.

Astanga Yoga er et dynamisk yogasystem, der synkroniserer åndedræt med bevægelse. Øvelserne er forbundet i et flow, så stillingerne afløser hinanden, og hver øvelse er forberedelsen til den næste. Ashtanga vinyasa yoga arbejder både på det fysiske og mentale plan.

Hver stilling i serien har sin egen terapeutiske virkning og især når den udføres i sammenhæng med hele serien, opnås den fulde effekt.

Ved at udføre stillingerne i korrekt rækkefølge, bruge åndedræts- og vinyasa systemet og fokuseringspunkter, vil du opleve Astanga Yogaens meditative flow.

En Astanga time vil indeholde åndedrætsfokus, opvarmning (solhilsen A og B), stående stillinger, foroverbøjninger, bagoverbøjninger, kropsdrejninger og øvelser, der træner balance og styrke. Alle timer afsluttes med nedkølende, afsluttende stillinger efterfulgt af afspænding.

Der er ingen hastværk ved udførelse af Astanga Yoga


Morgenyoga
– astanga style

Vil du gerne blive stærkere, få mere indre ro, bedre hukommelse og føle dig smidig og let? Så giv dig selv en time astanga yoga om morgenen.

Astanga Yoga er et dynamisk yogasystem, der synkroniserer åndedræt med bevægelse. Øvelserne er forbundet i et flow, så stillingerne afløser hinanden, og hver øvelse er forberedelsen til den næste.

På morgenyoga-holdet vil du stifte bekendtskab med solhilsnerne A og B, stående og siddende stillinger samt enkelte af de afsluttende stillinger. Der vil være tid til at stoppe op, komme med forklaringer og svare på spørgsmål. Du får tips til, hvordan du bedst kommer ind og ud af stillingerne, hvordan du holder balancen og hvordan eventuelle modifikationer af øvelsen kan bruges.

4 gode grunde til regelmæssig motion:

  1. Stærkere krop – gør muskler større og stærkere, styrker led og ledbånd og øger din udholdenhed.
  2. Mindre fedt – flere muskler. Med flere muskler vil du effektivisere din forbrænding.
  3. Stærke knogler – forhindrer skøre og skrøbelige knogler.
  4. Lavere tryk – styr på dit blodtryk og hold hjertet sundt og effektivt.