Åbningstider

Helteløb

Helteløbet er et løb for hele familien!

Giv den gas som en vaskeægte superhelt, når der er Helteløb i Aabenraa den 8. maj 2022!

Helteløbet er et familieløb, hvor alle kan være med, hvad end man løber, hinker, går eller ruller turen. Det handler ikke om at nå først i mål, men om at have det sjovt sammen og samtidig gøre en forskel forindlagte børn i Danmark.

Ved at deltage i Helteløbet støtter du nemlig Legeheltene, som sætter gang i sjov, leg og bevægelse på de danske børneafdelinger.

Deltagere, store som små, vil forud for løbet blive forvandlet til superhelte med heltekappe, heltemaske og løbsnummer. Hvad end I vælger at løbe turen, hoppe den eller måske liste den – så er der også fine diplomer til alle seje helteløbere, når målstregen krydses. Heltekapper og masker kommer i fem forskellige farver og må selvfølgelig taget med hjem efter løbet, så legen kan fortsætte. Vælg din farve på din heltekappe, når du tilmelder dig Helteløbet.

Løbet skydes i gang med en fælles opvarmning så både hovedet, maven, benene og ikke mindst storetåen er klar til at give den gas på ruten. Og på ruten er der garanti for sjove udfordringer og brede smil. Ruten rundt om ARENA Aabenraa er på 1,5 km.

Prisen for deltagelse er 110 kr. og ud af deltagergebyret, går 10 kr. til den lokale arrangør og 90 kr. til Børneulykkesfonden og Legeheltene.

Program:
Kl. 9:45 Afhentning af løbsnumre, heltekapper- og masker
Kl. 10.45 Opvarmning
Kl. 11.00 Første start

Køb billetter her

Løbet arrangeres til fordel for Legeheltene
Alle børn har ret til et liv med leg og bevægelse. Det gælder også børn, der er ramt af sygdom. Når du deltager i Helteløbet, støtter du derfor Børneulykkesfondens Legehelte, som arbejder for at skabe mere leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn, der hvert år indlægges i Danmark.