Åbningstider

Saunagus

GRATIS deltagelse i saunagus:

Mandage:  17:00
Tirsdage:   18:30 & 19:30
Torsdage:  18:30
Lørdage:    14:30

Søndage:   13:00

Bemærk: begrænset antal pladser!

Med adgangsbillet, klippekort eller abonnement til svømmehallen kan du gratis deltage i saunagus.
Saunagus Mesteren varierer dufte og olier hver gang, så du får en ny sauna oplevelse hver gang du deltager. Der benyttes udelukkende rene æteriske olier. Man mødes inde i svømmehallen ved børnebassinet/saunaen og følges ind til saunagus.

Benyttelse af saunaerne på andre end ovennævnte tidspunkter er frit og er inkluderet i billetprisen.
Det er ikke tilladt selv at medbringe olier, salt eller dufte i saunaen.

Saunaerne benyttes på eget ansvar.
Vær opmærksom ved eventuelle helbredsmæssige udfordringer som hjerteproblemer, forhøjet blodtryk mv.

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at give feedback angående saunagus, er du velkommen til at kontakte Tim her.

Hvad er saunagus?

Saunagus-begrebet stammer fra Sydtyskland. På tysk bruges ordet ‘aufgus’, som betyder ‘at hælde på ovnen’. Der bruges æteriske olier, som hældes i en spand med vand, hvorefter bademesteren hælder vandet på de glohede sten på saunaovnen. Vandet fordamper og frigiver dermed den duft, som gusmesteren har valgt. De æteriske olier vælges typisk efter eks. årstider, ønsker fra publikum eller tema. Duftene kan eks. være: mynte, lavendel, rose, gran, citrus el. lign. Under saunagusen svinger gusmesteren et håndklæde for at fordele duft og varme rundt i saunaen. Effekten og virkninger af saunagusen opleves forskelligt fra person til person og kan også variere alt efter valget af de æteriske olier der benyttes. Du kan opleve indre ro og velvære, fornemme at din krop bliver udrenset og rolig, da blodtrykket typisk påvirkes. OBS HVIS…. Sauna og saunagus anbefales generelt ikke for mennesker med hjertesygdomme, forstyrrelser i hjerterytme eller for højt blodtryk. Der kan være individuelle hensyn som du selv skal være opmærksom på og er du i tvivl, kontakt egen læge inden du benytter saunaen. Benyttelse af sauna og deltagelse i saunagus foregår på eget ansvar.